Bibelen online
Mikas Bog Kapitel 2
Veråb over undertrykkerne
Ve dem, der planlægger ondskab,
forbereder ondt på deres leje
og udfører det ved daggry,
fordi det står i deres magt.
De begærer marker og røver dem,
de begærer huse og tager dem;
de undertrykker en mand og hans husstand,
en mand og hans ejendom.
Derfor siger Herren:
Se, jeg planlægger ondt
mod denne slægt,
så I ikke kan trække halsen fri
og ikke gå oprejst.
Det bliver en ond tid!
På den dag skal man synge en spottesang om jer og istemme en klagesang. Den lyder:
»Vi blev tilintetgjort,
mit folks jord har han givet bort.
Ak, han tager vore marker fra os
og udstykker dem til frafaldne.«
Så har du ikke nogen i Herrens forsamling til at kaste målesnoren med loddet.
»I må ikke profetere!«
profeterer de,
»man profeterer ikke den slags;
de skændsler skal ikke nå os.
Skal dette siges i Jakobs hus?
Er Herren da utålmodig?
Er hans handlinger sådan?«
Nej, mine ord er gode
for dem, der lever retskaffent.
Mit folk har allerede
rejst sig som fjende.
I river kappen
af de fredelige,
dem, der færdes trygt,
gør I til krigsfanger.
Mit folks kvinder driver I bort
fra deres elskede hjem;
I tager min herlighed
fra deres børn for evigt.
Op med jer, af sted!
Dette er ikke stedet, hvor I kan blive.
Fordi det er urent, bliver det ødelagt,
en voldsom ødelæggelse.
Gid der ville komme en,
der lyver med svigefuld ånd:
»Jeg vil profetere for dig
om vin og øl!«
Så ville dette folk profetere!
Israels frelse
Jeg vil samle dig, Jakob,
jeg vil samle Israels rest;
jeg bringer dem sammen som får i en fold,
som en hjord på en græsgang,
en larmende mængde mennesker.
Foran dem går gennembryderen,
de bryder igennem og går ud ad porten.
Deres konge går foran dem,
Herren går i spidsen for dem.